Glem ikke dine yngste medoverlevere.

Du er ikke den eneste der bliver bange, når du rammes af kræft. Dine børn har brug for at være en del af hele pakken - det sure med det søde - Tag dig tid til at tale med dine børn. Husk, ikke for mange detaljer

Mal, tag billeder, giv dig selv en make-over, sy en kjole, strik en sweater, lav dit første korsstingsbroderi, glas-mosaik, hug i sten, lav en vase, porcelænsmaling, filtbilleder

Giv dig selv lov til at sørge over at kræften har ramt dig, for det ER skide uretfærdigt. Tud det bedste du har lært, det giver godt nok nogle røde øjne, men det letter.

Find et sted i skoven eller ved stranden, eller gem dig under din dyne og råb al elendigheden ud, skrig din sorg ud. Det kan godt være det lyder latterligt, men hold kæft det virker.

Selvom du er i en presset situation og selvom du selvfølgelig skal lytte til lægerne, så er det vigtigste dog at du lytter til din intuition. DU ER DEN DER KENDER DIG BEDST!!!

Jeg lærte hurtigt i forløbet, at hvis lige nu er et rart tidspunkt, en god oplevelse eller du bare føler dig glad, så nyd øjeblikket. Øjeblikke har det med at forsvinde igen… hurtigt, så det er vigtigt at nyde de gode øjeblikke du får, for det giver et lille skud energi.

Du er kræftoverlever fra den dag du får din diagnose, for hver dag der går efter diagnosen, er en dag du har overlevet kræft.

Måske kan lægerne ikke hjælpe dig og siger at du dør af din sygdom. Men de kunne jo tage fejl. Du kunne også blive kørt over og dø af det i morgen. Måske dør du pga. din sygdom, måske ikke. I virkeligheden ved du ikke mere om hvornår du skal dø nu end du gjorde FØR du blev syg. Vel?

KO's guldkorn

Nyhedsbrev

Tilmeld dig og få første trin til at hjælpe dig selv, når du er kræftoverlever.

Søs Egelind støtter

Go to top