Udskriv denne side

Lyt til din krops signaler

Jeg ved, at jeg ikke lyttede til min krop og de signaler jeg fik fra den i mange år. Faktisk gjorde jeg nok det stik modsatte. Jeg gjorde ALT hvad jeg kunne, for at undertrykke alle signaler om at stoppe op og passe bedre på mig selv. Min ungdom har jeg brugt på at søge kærlighed og omsorg. Min lillesøster var syg i mange år, og tog naturligt nok, det meste af mine forældres opmærksomhed. Så en nem måde at få omsorgen og kærligheden på, den nemmeste måde at få det på – om end det var ganske kortvarigt – var sex.

Det var i hvert fald det jeg bildte mig selv ind. Ingen fik dog nogensinde lov at komme for tæt på – rent følelsesmæssigt. Jeg røg cigaretter som en skorsten – godt hjulpet på vej af min familie, som især på min mors side, altid har røget temmelig meget. Jeg drak og festede ofte. Jeg fik ret hurtig status, som familiens sorte får. Hende som ikke kom hjem som aftalt, hende som sov et andet sted end aftalt, hende som havde de forkerte og meget upassende venner. Resultatet var opmærksomhed, godt nok ikke af den gode slags, men dog opmærksomhed.

Da jeg fik børn, var det en befrielse at kunne lægge mit eget liv og mine problemer på hylden, til fordel for at være en god og omsorgsfuld mor for mine børn. De skulle vide, at jeg altid ville være der for dem 24/7/365. Sådan blev det. Jeg blev overvægtig, lignede mildest talt noget der var løgn, og levede vel egentlig også en løgn. For jeg levede med overbevisningen om, at jeg ikke var god nok, og at jeg bestemt ikke fortjente bedre. Ind imellem kunne jeg dog mærke min indre rebel, fandeme om jeg ville nøjes med det her, gå og være småsur, utilfreds og nedtrykt for til sidst at ende som en sur gammel kone, hvor højdepunktet indtræffer den dag senil-demensen sætter sig 100 %. Men trods mit ønske om andet og mere, så havde jeg i den grad fået ødelagt min evne til at tolke de signaler jeg fik fra min krop, at jeg som regel fik truffet nogle dårlige beslutninger, som gav endnu flere problemer og det blev uoverskueligt for mig, at slippe ud af min situation – synes jeg. Så jeg blev, fortsatte som sædvanligt – indtil jeg selv blev syg.

Var det derfor jeg blev syg? Det ved jeg ikke! Måske! I hvert fald ved jeg, at jeg ikke vil være syg igen, og hvis det betyder, at jeg skal tænke noget mere på mig selv, lære min krop at kende, lytte til den, pleje den og yde egenomsorg, så er det dét jeg vil gøre.

Du ved, ligeså godt som jeg ved det, at de perioder, hvor vi er lidt nedtrykte, mellemfornøjede og mellemtilfredse, også er de perioder, hvor vi er mest modtagelige for sygdom. Så får vi halsbetændelse, blærebetændelse eller bare en god forkølelse. Der er efterhånden gået et stykke tid, hvor vi ikke har lyttet og forkølelsen er så beskeden om at lægge dig, og slappe lidt af, så din krop kan restituere. Men lytter du? Jeg gjorde ikke.

Senest ændret Mandag, 30 september 2013

Log ind for at skrive kommentarer